Første Møde: Den koreanske Kvinder i Familien

Disse midler går til at vedligeholde webstedet

Jeg er stadig ikke sikker på, hvad der er tilfældet, for at være ærlig

Jeg kan forklare tingene på koreansk, indtil jeg er blå i ansigtet, men når det kommer til at vise min personlighed, mit virkelige personlighed, det er en mærkelig ting.

Det ser ud til i et andet sprog, min personlighed er lidt anderledes.

Det er ikke til at sige, at de kender mig ikke, men vi har kommet en lang vej fra vores første møde for fem år siden. (Dette indlæg indeholder affiliate links, hvilket betyder, at jeg får en vis procentdel af et salg, hvis du køber efter at have klikket.

Jeg var ikke helt sikker på hvor jeg skal kigge

Tak for din støtte. Det var en temmelig hurtigt sat sammen begivenhed, der, for mig, var ikke noget særligt. Jae-ol, og jeg havde kun været sammen i et par måneder, men noget inde i mig, fortalte mig, at han var den ene, selv om vi ikke blive gift for tre år endnu. Han var på vej ned til Busan, hvor hans familie bor, og jeg sagde, at jeg ønskede at komme og møde dem. Minutter før vi ankom til hans søsters hus, men Jae-ol fortalte mig, at være forberedt, fordi par, uanset om de på lang sigt, eller ikke, vil normalt ikke opfylde de forældre, indtil de har besluttet at blive gift her. Jeg gik ind i et værelse med sin mor, sin søster og hendes mand og to børn. Efter at jeg brugte den lille koreansk, at jeg vidste på det tidspunkt at introducere mig selv, som Jae-ol var nødt til at oversætte, fordi de ikke kunne forstå, mig, hans mor s første rigtige sætning var:"Åh, godt. Hun er ikke tyk."og jeg var ikke helt sikker på et passende svar. Tilsyneladende, når Jae-ol havde ringet og nævnt, at han var ved at bringe sin udenlandske kæreste, og hun var Dansk, og hans mor kunne kun billede af nogle store vestlige pige. Jeg var helt sikkert stadig større end hende, og hans søster, der begge står en fuld fod kortere end mig. Follow-up var et spørgsmål om mit job, og da hun virkede tilfreds med mit arbejde pige status, vi blev siddende.

Vi endte med at sidde rundt om et lille bord i stuen på gulvet, men de fortalte mig, at sætte mig på sofaen, på den ene side.

Mine to valg var hans mor, der bare stirrede på mig uden at sige et ord for de fleste af den tid, eller hans søster, der ville ikke engang give mig et blik. Jeg var meget taknemmelig, som jeg tror, vi alle var, at der var to meget unge børn i rummet for at spille med til at fylde den akavede tavshed. Jae-zoo s mor, der spurgte, om vi var at blive gift og Jae-ol forklarede, at jeg bare ønskede at mødes med dem og forklaret, at det måske vesterlændinge har forskellige skikke, når dating. Det var klart, efter at familien havde ventet en slags meddelelse, og da ingen kom, luften i rummet beroligede sig selv og hans søster fik sig noget mad, selvom hun fortsat ikke til at se på mig for de næste par timer. På et tidspunkt, alle var i et andet rum, og jeg blev efterladt af mig selv i stuen, når Jae-ol kom ud for at spørge, hvordan jeg var. Tårer vældede op i mine øjne, fordi jeg følte det som om hans søster, der ikke kunne lide mig, og hvad værre er, jeg ved ikke, om det var mig eller hvis det var, at jeg var en udlænding, at hun var imod. Som logisk, og akavet, som det kunne være, han gik hen og fik hende og fortalte hende at komme ind i stuen.

Han forklarede, hvordan jeg havde det, og hun forklarede, at hun ikke kunne tale engelsk og var meget flov over det, men hun havde ikke noget imod, at jeg var en udlænding.

En vægt, der blev løftet. Der var en lille trøst i det faktum, at jeg er en udlænding, det vigtigste idé om, at det i det mindste var det ikke truer hans familie. Vægten tilbage på mit spørger om hvornår jeg ville komme til at møde den patriarken af familien og Jae-zoo s mor forklarede, at selv om de var glade for at møde mig, og jeg ville ikke møde hans far, indtil der ikke var et ægteskab, annoncering eller i det mindste en mere konkret og langsigtet forhold status. Den konservative historier, jeg havde hørt om hans familie holdt sandt i den forstand, og jeg ikke ville mødes Jae-zoo s far, indtil to år eller så senere. Hans familie blev vant til mig og mine besøg, som jeg til dem.

Vi vil bo på hans søsters hus hver gang vi tog til Busan, der ikke ændre sig, før vi havde fået gift, og blev inviteret til at sove på hans forældres hjem.

Hans søster købte små sandwich eller frugt for mig at spise i morgen, vel vidende, at en stor skål ris og kimchi var ikke hvad jeg var trang i tiden om morgenen.

De kom også til at indse, at jeg virkelig ikke spiser meget ris på alle, så det var bedre at give mig omkring halvt så meget, som de gav de andre voksne, og give mig et barn-størrelsen hjælpe i stedet. Jeg blev vant til at hans familie hele tiden at spørge, om de kunne købe mig noget eller give mig noget, som, selvom jeg fandt indbydende, jeg fandt også meget akavet, fordi jeg ikke virkelig ønsker eller har brug for noget generelt og de ting, de ville foreslå, at jeg følte var mere end bør tilbydes til bare en kæreste. De ville vare ved og Jae-ol ville fortælle dem noget, der passer begge parter. Jae-zoo s mor vant til, og jeg vil gerne tro, er kommet for at nyde, min vedholdenhed på krammede hende, når jeg møder hende, og så sige farvel. Nu, selv Jae-ol går i for et knus af sin mor, noget, de aldrig gjorde før jeg kom. Den meget konservative værdier, og senere, jeg ville se, hvordan de konservative, når jeg mødte Jae-zoo s far, var svært for mig at forstå. Deres manglende overt smiler eller griner eller udtryk af enhver art, var en anden ting, der var svært for mig at fordøje. Før vores bryllup ceremoni i Korea, fik vi vores familier sammen til et måltid, og jeg tror ikke det var, indtil det øjeblik, at Jae-zoo s familie forstod hvorfor jeg var altid forsøger at knække en joke, eller spille et spil med nogen. Min familie har for at være det stik modsatte af, hvad vi gør, når vi er få sammen. Efter dette måltid, Jae-zoo s familie ikke synes så utilpas med min nødt til at få alle til at smile eller grine omkring mig, eller bare gør stemningen generelt er mere munter end de ganske alvorlige stemning, at deres familie har at byde på. Jeg er en meget heldig datter-in-law med en koreansk familie, der kunne have gjort vores valg at gifte sig mere vanskeligt, end det var. Jeg er glad for, at de var lige som at acceptere som min familie var til Jae-ol. Men der er stadig nogle ting, som synes mærkelige for mig, som, når hans mor sender mig en kasse med æbler, en pose af ris og par sokker i foråret eller opkald ud af det blå, og bare beder om min ovnen fungerer, uden tidligere indikation af, at det var jeg ikke vide, at hun bekymrer sig om, og dette er, hvordan hun viser mig. Vores samtaler er ikke dyb eller note-værdig, men de er vores. Vores forhold er som ingen anden, jeg nogensinde har haft. At blive accepteret af kvinderne i familien var grunden til at jeg begyndte at lære koreansk alvorligt, og jeg er glad for, at vi kan have samtaler nu, selv om deres sydlige slang og min nordlige udtale kan stadig være en hindring for forståelsen. Fem år er gået siden det første møde, og jeg stadig føler, at jeg ønsker at vide meget mere om denne familie, som jeg har giftede sig ind i og alligevel er jeg sikker på, at efter fem år vil der stadig være lige så mange spørgsmål. Jeg oplevede mange af de samme akavede øjeblikke. Jeg er gift med en tysk og lært tysk særligt, så jeg kunne kommunikere med sin familie, der taler Schweich dialekt. Din tværkulturelle ægteskab vil berige dit liv i måder, du kan ikke selv se endnu. Jeg sender dig mange velsignelser, og de bedste ønsker. Jade Tak så meget, Jade. Jeg er helt tror, du. Jeg har allerede lært en masse af dem, men der er så meget mere jeg gerne vil lære endnu. Jeg elskede den del om knus. Vi gør det med alle vores slægtninge, og det er altid overraskelser, men jeg ved, at de kan lide det også. Ha-Ha, når en person sender dig en kasse med frugt det betyder, at de bekymrer sig om dig. Min mor sender mig kasser med frugt ud af det blå, som godt nogle gange tre felter, ha-ha. Første gang, hun ringede og spurgte, om jeg kunne godt lide æbler. Jeg sagde ja, og dem hun hængt op. Jeg didn t forstå, hvorfor og så en kasse med æbler ankom næste dag. Alt for mange for blot to af os til at spise, før de rådnede. Jeg var ved at lave æble-marmelade, apple brød, apple pie, og nogen venner, der kom forbi, jeg sendte dem hjem med æbler. Hahaha, jeg kan godt lide æbler, men ikke så meget, her.

Det er tunge, hvilket betyder, at portoen var nok dyrt.

Hun er meget rart for mig. ^^ et eller andet, og han kommer til at bo på sin søster s hus. Jeg spurgte, om jeg kunne komme til at møde hans familie, og han tog mig og vidste t nævne indtil vi var i døren, at de koreanske familier, don t Alt indhold på denne blog, medmindre andet er angivet, er ejet af den Sjæl, Seoul og ikke bliver genudgivet uden tilladelse.